Rejser til Spanien - Oplev solen og de flotte sandstrande samt ikke mindst charmerende Barcelona

Der er altid masser at opleve, når du rejser stil Spanien. Fra de flotte sandstrande til imponerende arkitektur i storbyer som Barcelona og Madrid. På en rejse til Spanien kommer du med garanti ikke til at kede dig.

La Sagrada Familia i Barcelona

Turen går til Spanien – se her hvad landet har at byde dig på

Spanien er et utroligt populært rejsemål, og besøges hvert år af tusinder turister, og det er der ikke noget at sige til. Spanien har et areal på 504.784 km2, det vil sige at landet næsten er 12 gange så stort som Danmark.

Det store land har masser af byde på for alle, både gamle, unge, børn, eventyrlystne, shoppeglade og strandløverne. Du kan finde små hyggelige byer med lokale restauranter på smalle gader, storbyer med masser af kulturoplevelser og shopping muligheder, smukke naturområder der kan tage pusten fra enhver, masser af spændende vin og masser af lækker spansk mad.

Da Spanien er et stort land med masser af forskellige muligheder, kan det være lidt af en opgave at beslutte sig for hvor den præcise destination skal være, men så skal du bare læse med her, hvor du vil få en masse nyttig viden inden du planlægger din rejse til Spanien.

Hvornår skal jeg rejse til Spanien?

Mange tænker nok at det er oplagt at rejse til Spanien i sommerferien, men faktisk er Spanien et fantastisk sted at rejse hen året rundt, og for nogen kan det endda gå hen og blive alt for varmt i sommeren. Heldigvis er både forår og efterår også gode tidspunkter at rejse til Spanien, uden at give afkald på den dejlige sommervarme, dog ikke helt så intens som i f.eks. juli måned.

I Sydspanien er der varmt året rundt, så derfor er dette et oplagt rejsemål hvis du trænger til en pause fra de kolde, klamme, mørke vintermåneder her i Danmark. De to steder der har de fleste soltimer årligt er Andalusien og Costa del sol, derfor er begge disse destinationer meget populære for varmehungrende turister.

Dette skal du opleve i Spanien

Mange tænker nok at det er oplagt at rejse til Spanien i sommerferien, men faktisk er Spanien et fantastisk sted at rejse hen året rundt, og for nogen kan det endda gå hen og blive alt for varmt i sommeren. Heldigvis er både forår og efterår også gode tidspunkter at rejse til Spanien, uden at give afkald på den dejlige sommervarme, dog ikke helt så intens som i f.eks. juli måned.

I Sydspanien er der varmt året rundt, så derfor er dette et oplagt rejsemål hvis du trænger til en pause fra de kolde, klamme, mørke vintermåneder her i Danmark. De to steder der har de fleste soltimer årligt er Andalusien og Costa del sol, derfor er begge disse destinationer meget populære for varmehungrende turister.

Klimaet

Der er faktisk tre forskellige klimaer i Spanien. Længst imod nordvest finder du det mere tempererede klima, der vil føles mere mildt og fugtigt, og som de fleste kan klare at være i. Kører du til det centrale Spanien finder du et klima med masser af varme og næsten ingen nedbør, og rejser du helt til Sydspanien finder du et middelhavsklima med meget varme somre hvor temperaturen sagtens kan nå op over de 30 grader.

Maden i Spanien

Spanien har masser at byde på indenfor den kulinariske verden, og på en ferie i Spanien er der bare noget mad du skal smage, såsom Spaniens nok mest kendte madoplevelser, tapas og paella. Hvis du vil ud og smage rigtig spansk mad kan du med fordel prøve at finde en mere lokal restaurant hvor de lokale også går hen når de skal spise ude. Her vil du helt sikkert få en rigtig autentisk spansk madoplevelse. Der er masser af friske råvarer, lækkert kød, fisk og skaldyr, noget for enhver smag.

Smal gade i Spanien
Dame der spiller fodbold

Rejser til Spanien bør altid byde på paella og sangria

En af Spaniens nok mest traditionelle retter er paella. Paella er en risret der laves med fisk, skaldyr, kød osv. og til sidst krydres den med safran der også giver risene den karakteristiske rødlige farve. Der bruges ofte også ærter, peberfrugter og spansk chorizopølse i Paella. Paella stammer oprindeligt fra Valencia og tilberedes i en stor dyb pande.

Tapas

Tapas er ikke en enkelt ret, men dækker over en anretning med flere forskellige små retter, som kan variere meget. Tapas kan både bestå af varme retter og af kolde retter. Det kan være et stykke hvidt brød med forskellige slags lækkert pålæg såsom gode oste, skinke, peberfrugt, oliven, pølser osv.

Sangria

Sangria er en populær spansk drik der laves på vin. Den kan både laves på hvid, rose og rødvin. Sangria blev oprindeligt lavet på rødvin og deraf kommer også navnet Sangria, som stammer fra ordet ”sangre” der betyder blod og henviser til farven på rødvin. Basen på sangria er vin, en form for spiritus, og masser af krydderier og frugt. Nu till dags eksperimenterer man med mange forskellige slags sangria, og det er næsten kun fantasien der sætter grænser. En ting er helt sikkert, den friske kolde sangria er perfekt til at slukke tørsten i de varme sommerdage.

Drik god spansk vin fra lokalområderne

Der findes flere gode vindistrikter i Spanien som producerer rigtig meget fantastisk vin. Her kan du med garanti nyde et godt glas vin til din mad, eller bare fordi du lige skal have en pause fra byvandringen. Der er ca. 600 variationer af druer i Spanien, så derfor er der masser af forskellig vin at vælge imellem, og med Spaniens mere end 60 vindistrikter kan du virkelig smage en masse forskellige vin. Spansk vin er typisk meget krydrede og kraftige i smagen, hvilket mange vindrikkere synes rigtig godt om.

Populære destinationer

Der er så mange forskellige rejsemål i Spanien, og det er umuligt at se det hele på en ferie derfor skal du beslutte dig for hvad du er mest til, og ellers må du jo bare afsted igen. Du kender nok til de mest kendte rejsemål såsom Costa del sol, Malaga, Mallorca, Barcelona og Madrid. Spanien har også nogen af Europas smukkeste strande, og masser af skøn natur.

Storbyferie i Madrid

Madrid er Spaniens hovedstad med et indbyggertal på ca. 3,3 millioner. Dette gør også Madrid til en af de største byer i Europa. I Madrid kan du besøge slottet Palacio Real der er Vest Europas største slot. Slottet indeholder over 3000 værelser, og selvom du ikke ser dem alle sammen, er turen igennem slottet stadig meget imponerende, samtidig har slottet også en imponerende våbensamling. En tur på slottet er dog et meget populært turistmål, så derfor må du væbne dig med tålmodighed, for du kommer nok til at stå i kø inden du kan komme ind.

Er du til kunst er Madrid også et godt sted for dig, da byen rummer de populære kunstmuseer Prado, Thüssen og Reina Sofia. Her kan du se kendte værker af Goya, Picasso, Dali og mange flere. De tre museer ligger i gåafstand til hinanden, så du kan nemt komme fra det ene til det andet hvis du har planlagt en rigtig kunst dag.

Du kan også bare vælge at gå en tur rundt i byens gader og suge den spanske kultur til dig. Der er masser af smuk arkitektur, smalle gader, bilfri pladser og meget andet, og når du trænger til en pause i ben og fødder, kan du sætte dig på en cafe og nyde et koldt glas sangria og en lille tapas anretning mens byen summer videre for øjnene af dig.

Strandferie

Er du til en dejlig afslappende strandferie er Spanien også det rette valg for dig, da landet har nogle af Europas smukkeste strande, faktisk er der over 600 strande i Spanien, hvoraf de 590 er godkendte med det blå flag, hvilket gør Spanien til det land i verden med flest blå flag strande. Det blå flag betyder at stranden er godkendt både i forhold til vandets og sandets renlighed, men også i forhold til sikkerheden. Så er du til krystalklart vand og dejlig sandstrand, eller måske er du mere til de mere intime naturlige bugter, så har Spanien helt sikkert noget for dig.

Standen Platja de Ses Illetes bliver kaldt en af de smukkeste strande i hele verden, og er helt sikkert et besøg værd, med dets bløde hvide sang og turkisblå vand. Stedet er kendt som et rent paradis for dykkere, fordi vandet er så klart.

Natur og oplevelser i Spanien

Hvis du gerne vil opleve noget smuk natur er Spanien helt sikkert også et besøg værd. Spanien ligger faktisk på fjerdepladsen over lande i hele verden med flest naturområder, der er erklæret for biosfærereservat af UNESCO.

Du kan finde alle mulige former for natur i Spanien, imponerende bjerge, smukke søer, vulkaner, skove, dale, laguner osv. Du kan tage på smukke vandreture gennem bjergområderne eller leje en cykel og cykle rundt i den imponerende natur. Du kan også se naturen på Kano- eller rideture, eller tage en tur ned i Valporquero-hulerne i Los Argüellos.

Denne artikel er lavet i fællesskab med Camilla Konradsen fra babymode.dk.