Spa ophold - Når du virkelig skal forkæle dig selv
Et spa ophold kan gøre underværker for både dit sind og velvære. Hvis du sørger for at udnytte alle mulighederne for selvforkælelse på dit spa ophold, så vil din krop være dig dybt taknemmelig.
Afslappende spaophold for alle aldre
Går du og stresser op til ferien, og har du virkelig brug for at få slappet max af uden diverse hurlumhej? Så er et spa ophold den helt rette løsning på afkobling og afstresning.
Det er selvfølgelig også afslappende af ligge på en strand i syden og nyde grader vi ikke kan opnå herhjemme i Danmark, men inden du overhovedet kommer ned til stranden, skal du igennem nok noget af det mest stressende der findes. Først skal hele huset pakkes ned, så er der ofte en lang køretur til lufthavnen i vente, hvis ikke en ofte flere timers køretur, hvis I tænker blot at tage bilen derned.
Så er du virkelig stresset vil en rejse til de varme lande måske i virkeligheden gøre mere skade end gavn. Et spa ophold kan i stedet ofte findes lige i nærheden. Du behøves ikke at pakke alverden, og vil blive modtaget af en flok professionelle der er klar til at tage sig af dig så længe som dit ophold vare.
Spa er til når du vil være god ved dig selv
Det eneste ’stressende’ du skal tage stilling til, er hvilken slags spa der vil være bedst for dig og eventuelt det familie eller den partner, der også har brug for noget afslappende. Mange tænker en spa oplevelse som blot værende massage og måske noget sauna, men der er så mange forskellige former for spa ophold derude, at du kan være sikker på at finde noget der passer perfekt til dig.
For helt at springe over noget som helst stressende, kan du i nedenstående artikel læse nærmere om nogle forskellige former for spaophold, og ud fra dem bedømme hvad der passer bedst til dig.
Den gode gamle klassiker
Det kan selvfølgelig være du slet ikke har behov for alt muligt fancy, og det ikke er tidspunktet hvor du har lyst til at få afprøvet dine grænser. Den helt klassiske spa-pakke indeholder ofte massage og sauna, som også nævnt i ovenstående afsnit, og egentlig mere afslapning for dig selv, end hvor du bliver opvartet af spaens medarbejdere. I stedet kan du slappe af i et svømme bassin, eller på kanten af bassinet i en badekåbe, og nyde et glas iskoldt hvad-end-du-foretrækker.
For nogen er det perfekte spa ophold eller weekendophold blot at få en mulighed for ikke at tænke over at skulle tage telefonen eller løbe fra det ene sted til det andet, men blot kan ligge stille uforstyrret i flere timer, velvidende at hvis man har brug for noget behøves man ikke at gå mange skridt for at få tilbudt diverse snacks eller lækre drinks.
Flere typer bade og wellnesszoner
Meget populært indenfor traditionelt wellness, er også de mange forskellige former for bade. Der er selvfølgelig en helt standard pool man kan svømme lidt rundt i, men ellers er varmekilder også et ekstraordinært sted at få slappet af i fx svenske eller norske omgivelser. Du har sikkert prøvet a tage et langt varmt bad, og ved derfor hvor tung kroppen føles når du træder ud. Varmen får musklerne til at bliver blødgjort og slappe af, og nærmest tvinger ens krop til at give slip på diverse spændinger man kunne have.
Den rigtig fede forskel på en pool i et wellnesscenter og en pool i en svømmehal eller en dyppetur på stranden, er at man i et wellnesscenter ofte har en mere bred forståelse for at folk er kommet for at slappe af, ikke for at lave bomber eller kaste med diverse badebolde. Du behøves derfor ikke være bange for skrigende unger eller forældre der skændes, men kan stole på at alle andre, nøjagtig som dig, er kommet for at slappe af.
Så har du blot brug for at kunne ligge stille flere timer i træk og blive ladet være i fred, så træk i badebukserne og gør klar til en weekend der vil efterlade dig frisk og med nyt overskud.
Dine muskler vil aldrig blive de samme igen efter et spa ophold
Det lyder måske lidt truende, men det er skam ligeså afslappende som et spa-ophold burde være. Massage er en relativt traditionel del af et spaophold, men der findes efterhånden et utal af forskellige metoder til hvordan du kan blive masseret.
Der er selvfølgelig den klassiske massage metoder, hvor massøren bruger sin hænder til at varme knuder i dine muskler op og løsne dem på denne måde. Den klassiske form for massage der ofte involvere dejligt duftende olier der efterlader din hud skinnende og frisk, er perfekt til dig der ikke er bange for at der bliver taget lidt hårdt fat. Har du nogle muskelmen er det nødvendigt virkelig at få taget fat i dine problem områder, og den mere ’aggressive’ form for massage er derfor ikke kun sundhedsmæssigt ideel, men vil også efterlade din krop udmattet på den bedst mulige måde.
Prøv hot stone massage
Er du ikke til det ubehag der til tide kan komme med den brutale æltning af dine muskler, kan det være du i stedet burde gå efter en slags massage som fx Hot Stone massage. Varme stens massage er meget lig hvad man skulle tro.
Opvarmede lavasten bliver let kørt rundt på din krop fra tåspidserne til isse, inden de bliver placeret på henholdsvis ryg, mellem dine tæer og i dine hænder. Varme stens massage er inspireret af gammel kinesisk medicinsk praksis, og er perfekt til dig der har brug for en slags massage der efterlader dig flydende og vidunderligt afslappet.
Da Hot Stone massage slet ikke er ligeså dybdeborende som mange andre former for massage, er det ikke ideelt hvis du har en decideret skade eller andre fysiske men. Varme stens massage er i stedet perfekt for dig der mere har brug for mental afstresning og dejlig forkælelse.
Find både din indre og din ydre skønhed
En anden populær version af spa-opholdet, er en weekend der mere har fokus på at friske dig op udseendemæssigt, mere en helbredsmæssigt. Selvfølgelig går de to ting hånd i hånd og har du det bedre med dig selv fysisk, vil det også påvirke din psyke og din kropslige sundhed.
Har du fx et mål med at tabe nogle ekstra kilo eller blot komme i lidt bedre form, så har de fleste wellness centre nu til dags, et tilhørende fitnesscenter, man kan få adgang til ved køb af et af deres spa-ophold. Du kan altså ikke blot få forbedret dit mentale helbred med noget god gammeldags afslapning, men du kan også få forbedret dit fysiske helbred nu du er i gang.
Nok mere rettet mod kvindelige kunder, er det hos de fleste wellness centre også muligt at prøve en masse forskellige skønhedsrelaterede ting af. Det kan være at få ordnet negle, både som pedicure og manicure. I løbet af de seneste år er det også blevet utrolig populært at få spist den døde hud fra sine fødder af fisk, der lever af døde hudceller fra mennesker. Det lyder måske lidt klamt, men det efterlader fiskene dejligt mætte og dine fødder lækre og bløde.
Så sundhedsfordele har det måske ikke så mange af, men det er også vigtigt for din psyke at du passer godt på din krop og har det godt med dig selv. Det kan være du ikke føler dig så smuk som du engang har gjort, og at friske dig selv op og gøre noget godt få din hud, kan få dig til at stråle på ny.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Varmepumpe-guide.dk.