Opskriften på den fedeste fest er faktisk ret simpel – kan du samle en håndfuld glade venner, rigelige mængder alkohol, god musik og sjove spil, så er du allerede ret godt kørende! Derudover findes der alverdens gadgets, som kan pifte festen op og tage den til helt nye højder. Tilføj for eksempel et Beer Pong bord og et sæt med bolde og kopper og vi kan love dig for, at dine gæster ikke vil glemme din fest i den nærmeste fremtid!
Du kan også rykke bodegaen hjem i privaten og investere i en dartskive med dertilhørende dartpile, eller et sæt med træstub til at slå søm i – så er der ingen grund til at forlade matriklen for at have det sjovt med vennerne.
Sjove drukspil er en oplagt party-starter!
‘’Let’s get this party started!”, som sangfuglen og festaben Pink så fint ville have sagt (eller sunget) det. Når festen skal sparkes i gang kan drukspil virkeligt sætte fut i fejemøget, og der er helt vildt mange sjove af slagsen at vælge imellem!
Hvad end du skal invitere tinder-daten på sjove drukspil for to eller holde abefest for vennerne, så kan du finde et hav af forskellige drukspil hos Ølbong.dk. Udfordr for eksempel hinanden i en omgang shot roulette, Spin the bottle eller druk ludo og der vil være garanti for, at I ikke går tørstige hjem (hvis I da overhovedet kan gå herefter).
Der findes også alverdens andre sjove fest-gadgets, der kan pifte enhver fest op. Bund dine øl dobbelt så hurtigt med en øl bong, som fås i mange forskellige afskygninger, eller giv dine venner stød med et stød-bånd, når de ikke drikker hurtigt nok!
Hold hyggelige spilaftener med vennerne
Er du mere til en stille og rolig spilleaften, findes der også rigtigt mange sjove brætspil, der ikke nødvendigvis kræver indtagen af promilleholdige væsker. Lær for eksempel dine medspillere bedre at kende med Ego, fat et hint med det populære hitspil Hint eller dyst i hold af to og få jeres brikker først i mål med en omgang Partners.
Brætspil er mere end bare det klassiske ludo og kalaha – der findes et hav af nye moderne brætspil, der kan bringe jer tættere sammen og få jer til at lære hinanden bedre at kende, hvad end du spiller med vennerne, familien eller måske endda en sød date.