Bliv klar til de store løb

Hvis du drømmer om at gennemføre et halv- eller hel marathon, kan det være, du er i tvivl om, hvordan du bedst muligt får trænet dig op til at kunne klare det, hvis du aldrig har løbet sådanne distancer før.

Her går vi i dybden med, hvordan du bliver klar til at løbe dit første store løb. Vi gennemgår også nogle af de punkter, du skal være særlig opmærksom på i tiden op til løbet, så du ikke kommer til at begå fejl, der kan have store konsekvenser for din deltagelse samt dine resultater.

Landevejs løb

Beslut dig for hvilke løb du vil deltage i

Først og fremmest skal du beslutte dig for, hvilke store løb du gerne vil deltage i. Der er mange løb gennem hele året, så der er fri mulighed for at vælge et løb i den årstid, der passer bedst til dig. Hvis du holder mest af at løbe om foråret eller efteråret, og helst ikke vil løbe i de varme sommermåneder, er det jo bare de løb, du skal gå efter.

Vær opmærksom på at det som regel koster et tilmeldingsgebyr at deltage i mange af de større løb. Det kan ofte være gebyr på et par hundrede kroner. Derfor er det også en god idé at vælge et realistisk antal af løb, du vil deltage i, og ikke komme til at vælge for mange, da det hurtigt kan stå dig i mange tusinde kroner.

Find det rette udstyr

Når du har fundet ud af, hvilke løb du gerne vil deltage i, skal du i gang med at finde det rette udstyr, så du kan blive klar til træningen. Ejer du allerede et par løbesko, er de måske fine nok til at løbe i, og derfor skal du bare springe dette punkt over. Men har du ikke i forvejen et par løbesko, du kan bruge, skal du finde et par hurtigst muligt.

Når du skal købe nye løbesko, er det ikke altid, at kvalitet går hånd i hånd med prisen. Bare fordi et par løbesko er dyre, betyder det ikke, at de passer godt til dig og din løbestil. Hvis det er muligt, kan det være en god idé at få lavet en løbetest i en sportsforretning, så du kan få analyseret din løbestil og dermed finde det rette par til dig.

Kom i gang med træningen allerede nu

Efter at have fundet de perfekte løbesko, er der ingen anden udvej end at komme i gang med træningen. Der er mange førstegansløbere, der begår den fejl ikke at have trænet nok op til løbet, og så ender de med at få en rigtig hård dag, hvor de må ødelægge sig selv for at komme i mål, hvis ikke de ender med at måtte trække sig helt fra løbet.

Så lige så snart du har fundet ud af, hvilken distance du gerne vil løbe, er det bare med at komme i løbeskoene og bevæge dig ud på asfalten for at få nogle meter i benene. Jo bedre du træner op til et løb, jo nemmere bliver det også for dig at gennemføre.

Læg et godt løbeprogram

Hvis du har behov for det, kan det være en god idé at lægge et træningsprogram eller følge et af de mange træningsprogrammer, du kan finde rundt omkring på nettet. Det kan også være, du kender en løber, der kan hjælpe dig med at skræddersy et program, der passer til lige netop dit niveau.

For mange mennesker er det nemmere at få træningen gjort, hvis de har et program, de kan følge. På den måde har du også mulighed for hele tiden at se en kontinuerlig udvikling i din form og i din træning, hvilket måske gør dig gladere for at komme ud at træne hver eneste gang. Husk også at passe din seng, da restitution er en vigtig del af et løbetræningsprogram.

Lær ruten at kende hvis du har mulighed for det

Hvis du bor i nærheden af den rute, du skal ud og løbe på den store dag, kan det være en god idé at træne på selve ruten.

På den måde lærer du den at kende, og du får dermed nemmere ved at gennemføre den, hvis du er vant til at træne på lige netop den enkelte rute, der skal bruges til løbet.

Landevejsløber

Husk at få styr på kosten

Det er ikke kun din træning, der skal være styr på op til løbet. Det er nemlig også vigtigt at få den rette mad indenbords undervejs, så du har den rette mængde energi i kroppen til at kunne træne og opbygge muskler i dine ben.

Der findes mange tips og guides på nettet til at sammensætte den rette kost for en løber, og derfor er der rig mulighed for at lave en madplan, der både smager godt, og som samtidig er effektiv for din træning og dine resultater.

Fordele ved at deltage i løb sammen med andre

Hvis du er interesseret i det, kan det være en god idé at melde dig til løb sammen med andre. Det kan være en fordel, da du så hele tiden har nogen, der holder dig til ilden, og som sørger for at du kommer ud og træner.

Derudover er det også bare sjovere at deltage i store løb sammen med dine venner. Selvom det er hårdt at løbe, er al tiden rundt omkring arrangementet i godt selskab, og det kan jo være, at I ender med at løbe sammen til selve løbet.

Gå efter at slå tidsgrænsen – så er alt andet en bonus

Hvis du er helt ny løber, bør dit første og største fokus være på at slå tidsgrænsen. Mange store løb har en tidsgrænse, som du skal holde dig inden for, hvis du vil være sikker på at komme i mål, få din medalje osv.

Når du først har styr på den, og du er sikker på ikke at falde uden for tidsgrænsen, kan du begynde at løbe efter en tid, du vil være stolt af at få til selve løbet. Men kig først efter tidsgrænsen, hvis du er usikker på, om du kan klare ruten inden for den.

Få skemalagt detaljerne for dagen

Når den store dag med løbet så kommer, er det vigtigt at have dagen skemalagt ned i detaljerne, så du ikke kommer til at glemme noget, du får det rigtige at spise undervejs osv.

Det vil jo ærgerlig at gå død på ruten på grund af forkert indtag af energi. Så skriv ned hvad du skal spise, hvem der skal huske hvad, hvad tid du skal ud af døren og så videre.

Undgå at overbelaste dig selv

Det er også vigtigt, at du ikke kommer til at overbelaste dig selv, hverken i din træning eller til selve løbet. Får du først en skade, kan du kigge langt efter en deltagelse i løbet. Så lyt til din krop, hvis den gør ondt undervejs. For så kan det være vigtigt for den at få en pause.

Dermed ikke sagt, at du ikke skal arbejde hårdt. For det skal du. Men løber du på en fod eller en ankel, der gør ondt, kan du risikere at gøre det endnu værre, hvis du ikke stopper op og giver den ro i en kortere eller længere periode.

Overvej at deltage i velgørenhedsløb

Sidst, men ikke mindst, kan du jo overveje at deltage i velgørenhedsløb i stedet for almindelige løb. På den måde er du med til at gøre en forskel for andre mennesker, og dit tilmeldingsgebyr går til en god sag.

Der er mange velgørenhedsløb at vælge imellem, og mange af dem har også lange distancer, som du kan give dig i kast med.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Private-hjemmesider.dk.