Som bekendt kan du gå på barsel fire uger før din forventede fødselsdato. Det kan være en kærkommen tid til at få styr på nogle vigtige ting, inden baby gør sin ankomst. Her er nogle idéer til, hvordan du kan skyde din barsel godt i gang.
Det er de færreste, der keder sig i ugerne op til, at de skal føde. Som regel er der nok at tage fat på, så man føler sig forberedt og klar til den store forandring. Derfor er den første måneds barsel en god mulighed for at få styr på de sidste ting, før baby kommer, og sørge for, at parforholdet står stærkt og stabilt.
Klargør børneværelset
Hvis der er nogle sidste ting, der skal på plads på børneværelset, er den sidste måned inden babys ankomst tiden at gøre det. Det er selvfølgelig begrænset, hvad du kan rent fysisk, men med hjælp fra din partner kan I sikkert få styr på tingene.
Du kan snildt sidde i husets bløde stol og shoppe skønne babyfund på nettet. Det kan være meget tilfredsstillende at se børneværelset samle sig for øjnene af én. Det kan give en god ro i hovedet, fordi man så føler sig endnu mere klar til at modtage den lille ny.
Forbered dig på fødslen
Der er ikke længe til den store dag, hvor familien udvides med et ekstra medlem. Derfor kan du med fordel bruge den første del af barslen på at genopfriske alt det, du har lært til fødselsforberedelse. Det vil give dig en rar fornemmelse af at være velforberedt, fordi du har gjort, hvad du kan, for at gøre fødslen mere tålelig og vellykket.
Plej parforholdet
Når baby kommer, er der ikke nogen tvivl om, at den lille guldklump bliver jeres nye ét og alt. Derfor er den første tid af din barsel også et rigtig godt tidspunkt til at pleje parforholdet, før I tager hul på det nye kapitel sammen. På den måde kan I nemlig komme ind i livet med baby på en god og kærlig note.
Prioritér hinanden og sørg for at få kommunikeret om alt det, der fylder for jer hver især – I har helt sikkert begge to en masse tanker om den store livsforandring, der ligger lige forude. Berøring og kropskontakt kan også være en skøn måde at komme tæt på hinanden på, og samtidig beroliger det nervesystemet.
Graden af intimitet afhænger selvfølgelig helt af, hvad der føles behageligt og naturligt for jer på dette tidspunkt af graviditeten. Mens nogle krydrer parforholdet med sanseligt undertøj og escort sex, er det for andre nok bare at ligge tæt sammen og se en film.