Oplevelser i Danmark - Oplev livet på de fascinerende danske øer
Danmark byder på et væld af spændende oplevelser. Én særlig oplevelse – som ofte bliver overset – er at besøge og udforske de mange danske øer.
Fantastiske oplevelser i Danmark
Når man snakker om rejser og oplevelser føres vores tanker automatisk til den store verden omkring os. Vi drømmer om at tage til destinationer, hvor solen står højt på himlen, og hvor kulturen er en helt anden. Af en eller anden grund ligger disse drømmerejser og oplevelser ikke inden for Danmarks grænser mere. Som mennesker har vi behov for at søge til udlandet, for at få oplevelser vi aldrig vil glemme. Her på siden vil vi dog gerne være med til at sætte et stort spørgsmålstegn ved netop denne tankegang. Hvorfor skal man drage uden for landets grænser for at få oplevelser for livet? Er den skiftende kultur fra by til by ikke et kulturchok nok?
Vi vil her på siden gerne være med til at åbne dine øjne op for de mange fantastiske oplevelser du, din familie og venner kan få her i Danmark. Vi mener nemlig, at det bestemt ikke er nødvendigt at drage flere hundrede kilometer syd på for at opleve nye kulturer og ikoniske byer. Alt dette kan du få, hvis du rejser rundt fra by til by i dette herlige land. Er du endnu ikke helt overbevist om de mange oplevelser, som Danmark kan tilbyde, så foreslår vi, at du kigger med i det nedenstående skriv, hvor du vil finde en liste over byer og dertilhørende oplevelser, du kan få i dette yndige land.
Oplev det charmerende danske ø-liv
Hvis du har fået øjnene op for at planlægge en tur rundt i Danmark, så kan vi klart anebefale dig at tage en tur rundt i det danske øhav. Danmark er kendt for sine mange små øer. De er alle spredt godt ud over landkortet, og vi foreslår derfor at besøge én ø i hver landsdel.
Herunder kommer vores bud på de mest charmerende øer, du bør tage med i dine overvejelser. Dertil giver vi også et par tips til, hvad du kan opleve på hver af øerne, og hvorledes du kan komme til disse charmerende små destinationer.
Besøg Læsø i Nordjylland
Med en direkte sejlrute fra Frederikshavn i Nordjylland, kan du komme til den charmerende ø Læsø. Her er der et væld af muligheder for alle aldre. Du kan blandt andet få lov at syde dit helt eget Læsøsalt, cykle rundt fra havn til havn, opleve de populære tanghuse, besøge små gårde og meget andet. Læsø er rigt på aktiviteter, og du har altid god mulighed for at cykle rundt på de mange velholdte cykelstier.
Tag en tur til Samsø i Østjylland
Uanset om du er bosiddende på Sjælland eller Jylland, har du rig mulighed for at komme til Samsø med færge. Der findes nemlig to sejlruter med jævnlige afgange fra både Jylland og Sjælland. Samsø er i sandhed en lille perle i det østjyske. På Samsø er det populært at cykle rundt fra seværdighed til seværdighed, og du kan her opleve alt fra museer, den store samsø labyrint og deres berømte sommerfestival. Dette er blot et lille udpluk af de mange aktiviteter, Samsø gemmer på.
Rømø – Den charmerende ø i Vestjylland
Oplev det charmerende Vestjylland på Rømø. For at komme hertil kræver det ikke andet end en kort sejlads fra Skærbæk. Rømø er en lille ø beliggende syd for Esbjerg – lige midt i det danske vadehav. På dage hvor vandstanden tillader det, er det endda muligt at vade igennem havet fra Rømø ind til fastlandet. Rømø er øen man tager til, hvis man vil opleve fantastisk vadehavsnatur. Mange tager til øen for at sejle i kajak eller i eget sejlskib. Derudover tilbyder Rømø også et væld af hesteture, og der er rig mulighed for at cykle rundt på øen også.
Det fynske øhav – En mangfoldighed af fine små øer
Når det kommer til det fynske øhav, er det simpelthen ikke til at vælge i mellem de næsten hundrede fantastiske småøer. Skulle man dog alligevel vælge et par stykker ud, kan der nævnes Ærø og Langeland. Ærø er kendt for at være en cykelvenlig ø med en masse ø-boende kunsthåndværkere. Her finder du en masse spændende kunst og kultur samlet på ét sted. På Langeland kan du opleve en vild natur med dens mange strande og græssletter, museer og meget andet.
Sejerø – Besøg den lille ø nær Vestsjælland
Tager vi en tur til Sjælland, bør vi nævne den lille ø Sejerø. Fra Havnsø i Vestsjælland kan du med en kort færgeoverfart komme til Sejerø. Denne ø byder på en hyggelig lystbådehavn, et væld af loppemarkeder, guidede rideture og meget andet. Tag din cykel med på færgen og kom rundt, til de mange attraktioner Sejerø byder på.
Christiansø – Bornholm
Vores sidste stop på ø-ruten er Christiansø. På blot en time fra Gudhjem går du i land på Christiansø, og oplevelserne kan nu begynde. På Christiansø kan du opleve de gamle tårne med kanoner og få den spændende historie bag, af en lokal guide. Smuk natur og et væld af spændende historier er klart kendetegnende for Christiansø.
Et væld af oplevelser i Danmark
I det ovenstående har vi fokuseret på at komme uden for de store byer i Danmark. Det har vi, fordi vi mener, at kulturen og de uforglemmelige oplevelser ligger på vores mange charmerende øer. Det er de færreste af os, der har besøgt hver og én, og derfor vil vi gerne gøre vores for, at der rettes opmærksomhed på det danske øhav. Der findes naturligvis mange flere oplevelser rundt omkring i Danmark, men hvis du vil opleve de mange kontraster Danmark i virkeligheden besidder af, så er det øerne, du skal søge til. Vi garanterer mange solskinstimer og underholdning. Har du derfor lyst til at støtte de danske småøer, så tag den nærmeste færge og opdag den storslåede natur og kultur, Danmark i al hemmelighed besidder.
Skift cyklen ud med en prærievogn
I det ovenstående har vi slået et slag, for de mange charmerende øer, vi har i Danmark. Hver ø har deres unikke historie, kultur og dialekt. Vil du opleve det naturlige Danmark uden for storbyerne som København, Aarhus eller Aalborg, er en ø-rundtur et rigtig godt bud på et væld af fremtidige oplevelser.
Rundt omkring på de danske øer findes der et væld af cykeludlejninger, og man ser hvert år de danske turister cykle fra by til by i det danske sommervejr. Har du dog mod på at prøve en alternativ transportmulighed, så foreslår vi, at du kigger på mulighederne for at leje en prærievogn på en af de mange danske øer.
En gammeldags prærievogn trukket af en hest er blevet en populær transportmulighed på øerne de seneste år. Konceptet går ud på, at du lejer en prærievogn og får tildelt en hest, der kan tage dig med rundt på øen. Rundt omkring vil du finde særlige pladser til camping- og prærievogne. Her har du mulighed for at sætte din hest i en særlig fold og slå lejr for natten.
Denne måde at holde ferie på er blevet enormt populært blandt børnefamilierne. Det er klart en oplevelse, man aldrig vil glemme, og som familie kommer man tæt på hinanden. Prærievognens størrelse afhænger naturligvis af hvor mange I er. Men uanset hvad, skal I ikke forvente den store luksuriøse tur, da prærievognen kun kan sørge for logi, en lille spiseplads og køkken. Denne måde at komme rundt på øen på kræver derfor rigeligt med godt vejr og en smule kendskab til heste.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Kristian fra Kristiantinho.dk.