Velgørende sportsstævner - Støt en god sag mens du dyrker din sport

Velgørenhed og sport kan sagtens gå hånd i hånd. Et tiltagende antal sportsarrangementer dukker op, hvor man udover at dyrke sin sport også støtter en god sag. Herunder kan læse mere om dette fænomen og vi giver 5 konkrete eksempler på sportsstævner der støtter en god sag.

Velgørende cykelløb

5 sportsstævner der støtter velgørenhed

Hvert år er der et hav af velgørende sportsarrangementer, som har det ene formål at samle penge ind til gode formål. Der er både store og små sportsstævner, der har fokus på velgørenhed, så der burde være gode chancer for at finde et løb eller arrangement i nærheden af dig.

Det hele foregår ikke kun i København. Der er også mange af arrangementerne, der rejser rundt i landet, og dermed har du altså mulighed for at deltage i disse løb flere steder, hvis du har lyst til det.

Hvilke sager støtter de?

Der er ikke kun velgørende sportsarrangementer for en bestemt sag. Hver organisation eller arrangør støtter som regel en enkelt eller to gode formål. Som regel er det bare en enkelt organisation eller sag, der bliver samlet ind til, men der er eksempler på arrangementer, der deler pengene lige op mellem to velgørende organisationer.

Så hvis du har et ønske om at støtte en form for sag eller organisation, er der gode chancer for at finde et sportsstævne, der samler penge ind til lige netop det. Ellers er det jo heldigvis således, at alle velgørenhedsorganisationer kæmper for gode mærkesager, så du er med til at bidrage, uanset hvilken sag du vælger at støtte op om.

Hvor mange mennesker deltager?

Det afhænger naturligvis helt af omfanget af løbet og placeringen i landet. Det er klart, at der plejer at deltage flere mennesker i de løb, der foregår i de større byer som København, Aarhus, Aalborg eller Odense. Her kan antallet af deltagere godt komme op på mange tusinde mennesker.

Men når der kommer velgørenhedsløb til de mindre byer, plejer de fleste lokalsamfund at være gode til at bakke op om løbene, og derfor er det ikke usædvanligt at se flere hundrede mennesker på deltagerlisten i selv de mindre byer.

Hvorfor deltage i velgørenhedsstævner?

Hver person har selvfølgelig sine helt egne grunde og årsager til at stille op i et velgørenhedsløb. En af de primære grunde til at vælge et deltage i et velgørende stævne er, at du vil være med til at gøre noget godt for andre.

Har du derudover gået med tanken om at deltage i et professionelt arrangeret løb, kan du jo lige så godt tilmelde dig et løb, der samler penge ind til gode formål, frem for at stille op i et løb, hvor pengene bare går direkte ned i arrangørens egne lommer.

Mulighed for at skaffe mange penge

Mange af disse velgørende stævner er typisk arrangeret af store organisationer. De benytter sig af denne metode for at skabe endnu mere opmærksomhed omkring deres sag, og jo mere opmærksomhed løbet får, jo flere penge har de mulighed for at samle ind.

Så disse løb bliver først og fremmest arrangeret, fordi der er mulighed for at samle rigtig mange penge sammen. Alle deltagergebyrerne, salg af merchandise, mad og drikke går direkte til organisationen, så det plejer som regel ikke at være så lidt endda, sådan et løb kan skrabe sammen.

Løb der støtter en god sag

Større opmærksomhed på velgørenhedsløb

Det er typisk også nemmere at få mere mediebevågenhed på netop disse velgørende løb. Det er i en god sags tjeneste, og det er noget, som stort set alle lokalaviser vælger at give spalteplads, hver eneste gang et løb lægger vejen forbi deres lokale by. De største løb kan også være så heldige at få sendetid på de store tv-kanaler, hvor mange hundrede tusinde mennesker kigger med.

Det er utrolig godt for arrangørerne af disse begivenheder, da der jo helst skal så meget opmærksomhed på disse løb som overhovedet muligt.

Fem løb der støtter gode formål

Hvis du selv har lyst til at prøve at deltage i et sådan løb, kan du med fordel vælge et af de arrangementer, vi har taget med på listen herunder.

Det er en blanding af nogle af landets største velgørenhedsløb, så du kan være sikker på, at du er med til at støtte op om en god sag, hvis du vælger at skrive dig på deltagerlisten i et af løbene herunder.

1 – Velgørenhedsløbet

Velgørenhedsløbet er sat i verden for at støtte op om de danske Julemærkehjem. Det er et cykelløb, og det bliver arrangeret i samarbejde med Danmarks Cykle Union og PostNord. Det foregår på den måde, at deltagerne i Velgørenhedsløbet får mulighed for at cykle den sidste etape i PostNord Danmark Rundt løbet. Den selv samme etape, som de professionelle ryttere skal ud og cykle på.

Det løber af stablen før den rigtige etape, så du kommer som deltager også i mål før de professionelle. Alle pengene der bliver samlet ind via deltagergebyr går til Julemærkehjemmene.

2 – YOU RUN Copenhagen

YOU RUN er et unikt løb, der giver dig og dit hold mulighed for at samle så mange penge ind som overhovedet muligt. Det foregår på den måde, at du stiller op med et hold eller din virksomhed, vælger en af de samarbejdende velgørende organisationer, som dit hold har lyst til at støtte, og så har I ellers mulighed for at gennemføre enten den 5 km gå-rute eller en løberute på enten 5 eller 10 km.

3 – Walkathon

Walkathon er et arrangement, der bliver organiseret af Ecco. Det foregår i fire forskellige danske byer, nemlig København, Kolding, Odense og Aarhus, så der burde være rig mulighed for, at du kan tilmelde dig i en af byerne. Ecco Walkathon er en af de velgørende arrangementer, der samler penge ind til to formål, nemlig Hjerteforeningen og SOS Børnebyerne. Her er det bare på med vandreskoene, og så kan du vælge lige den rutelængde, der passer bedst til dig.

4 – Venskabsløbet

Red Barnets velgørenhedsløb går under navnet Venskabsløbet. Det er et løb for skoler landet over, som har mulighed for at deltage i det store løb. Venskabsløbet er desuden arrangeret i samarbejde med Call Me. Der er fokus på at hjælpe udsatte børn til et bedre liv, så hvis det er noget for din lokale skole, er det bare med at melde den til.

5 – Team Rynkeby

Team Rynkeby turen til Paris er nok et af landets mest kendte velgørende sportsbegivenheder. Her bliver der cyklet for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme samt deres familier. Siden opstarten af Team Rynkeby holdet har organisationen doneret over 345.000.000 kroner til den gode sag. Når holdet kommer til Frankrig, passer det med, at de har mulighed for at se afslutningen på Tour De France, når løbet ankommer til Paris. Der kommer hvert år flere og flere medlemmer af cykelholdet, de formår at rejse flere og flere penge for hvert eneste år.

Tilmeld dig et velgørenhedsløb i dag

Nu er du blevet klogere på, hvad et velgørenhedsstævne er, og hvorfor det måske vil være en god idé at overveje selv at deltage i. Du kan sagtens melde dig til flere løb på en gang, og overvej for fremtiden eventuelt kun at løbe velgørenhedsløb, så du hver eneste gang er med til at støtte op om gode og velgørende formål.

Selvom deltagergebyret kan være højere end i mange andre løb, går pengene ubeskåret til det formål, som arrangøren nu engang har valgt at støtte. Så hvis du vil have en sjov dig med venner og familie, og hvis du samtidig vil være med til at støtte op om en god sag, er velgørenhedsløb den bedste mulighed for dig.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Danskeakasser.com.